Blomster til højtider
Bryllup eller begravelse, til barnedåb, fødselsdag eller
jubilæum, med ønske om god bedring eller en undskyldning - eller
måske bare for hyggens skyld. Buketter kan bruges til mange
begivenheder, sørgelige som glædelige, men visse begivenheder må du
aldrig glemme.

Valentinsdag
fejres 14. februar og er kendt som "de elskendes helligdag". På
denne dag udveksler forelskede par blandt andet kort, chokolade og
ikke mindst blomster som kærlige gaver.
Påske
er fejringen af Kristi opstandelse og ligger den første søndag
efter fuldmåne efter forårsjævndøgn (det er jo let at huske?).
Foruden de hvide påskeliljer er alt traditionelt gult denne
tid.
Mors dag
blev for første gang afholdt i Danmark i den 12. maj 1929 på
initiativ fra "De Allieredes Danske Vaabenfæller" efter inspiration
fra amerikanske soldater. Afholdes den anden søndag i maj med røde
buketter og planter.
Fars dag
er desværre en lidt overset dag, men glem ikke 5. juni
(grundlovsdag).
Jul
er traditionen over dem alle og fejringen af Jesu fødsel.
Hverken datoen eller farverne til denne højtid behøver vist nærmere
præsentation.